Unge, der tror på sig selv, klarer sig bedst i matematik

Hvorfor klarer nogle sig bedre end andre?
Gennem mange år har jeg lagt mærke til, at unge, der tror mest på sig selv, klarer sig bedre til prøverne, test og fremlæggelser. Deres mindset er gearet til at ville udfordringerne, og de er motiveret til at påtage sig opgaver. De tænker positivt om sig selv og forbereder sig mentalt og fysisk. Udholdenhed og evnen til ikke at give op ser jeg som egenskaber, der kan føre til at den unge klarer sig godt. En anden vigtig faktor handler om synet på fejl. Jeg plejer at sige, at når vi fejler, så vinder eller lærer vi. Vi taber aldrig!

Udviklende og voksende mindset
Hvis vi tror på, at vi kan vokse og forbedre os, så KAN vi vokse og forbedre sig. Det har jeg set så mange gange nu. Hjernen er nemlig en muskel, der er fleksibel. Den kan altid vokse og udvikle sig. Når vi er børn, lærer vi nyt ved at lege. Jo ældre vi bliver, des mere forsvinder legen desværre. En af nøglerne til at lære at tro på sig selv og blive fagligt bedre er netop ved at have en legende tilgang.

Det kræver en indsats
Intet kommer af sig selv - kun lommeuld, blev der sagt. Hvis vi er villige til at arbejde på at forbedre os, bliver vi bedre. Tager vi opgaverne på os og yder en indsats, vil vi over tid rykke os både fagligt og mentalt. Ved at give matematikken opmærksomhed, fordybe os i det faglige og gøre os umage, kan det medvirke til, at vi klarer os bedre.

Er det dig eller dine forældre?
Det er altid rart, når andre tror på en. Det kan være vejen til at lære at tro på sig selv. De elever, der selv ønsker et MatematikBoost (på forældrenes opfordring), er ofte de elever, der rykker sig allermest. Jeg ser en helt anden indre motivation til at ville klare sig bedre - og allerede der begynder troen på sig selv.

Vil du læse mere om ovenstående, findes der et norsk forskningsprojekt, der understøtter mine erfaringer. Mestringsforventninger i matematik.

Hvis du skulle vurdere dig selv på en skala fra 1 til 10, hvor meget tror du så på dig selv?

Kh Trine M. Lønfeldt, Stifter af MatematikBoost™

⇰ Tlf. 2324 8627 (bedst hverdage ml. kl. 10-12)

Jeg har over 20 års erfaring med børn og unge. Min baggrund er en læreruddannelse med linjefag i matematik. Jeg er certificeret coach fra Sofia Manning og Mindfulness Instruktør fra Sussanne Wexø. Jeg deler min viden og erfaring her på bloggen – og er desuden af og til gæsteunderviser på diverse uddannelsesinstitutioner.

Forrige
Forrige

Karoline fik et fagligt og mentalt løft i matematik

Næste
Næste

Lad ikke din matematikangst stoppe dig nu