Vil du vide, hvad jeg oftest hører?

Når jeg underviser 1:1 i matematik, er det oftest nedenstående spørgsmål, jeg hører fra de 5., 6., 7., 8., 9. og 10. klasses drenge og piger, jeg sidder med.

  • Hvad skal jeg begynde med?
  • Hvordan kommer jeg i gang med en opgave?
  • Hvad skal jeg gøre?
  • Hvordan regner jeg det ud?

Eller måske er det slet ikke sådan, de unge siger. Det er nok nærmere sætninger, der bærer præg af udbrud og opgivenhed frem for spørgsmål. Så her er det, jeg oftest hører. Hver eneste uge! Flere gange…

  • Jeg kan ikke finde ud af det, fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal begynde med!
  • Jeg kan ikke finde ud af det, fordi jeg ikke ved, hvordan jeg kommer i gang med opgaven!
  • Jeg kan ikke finde ud af det, fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre!
  • Jeg kan ikke finde ud af det, fordi, jeg ikke ved hvordan jeg skal regne opgaven ud!

Altså “JEG KAN IKKE FINDE UD AF DET…” bl.a. bl.a. bl.a.

Dertil må jeg bare sige: Det passer ikke… Det siger jeg dog ikke. Jeg siger blot “…ENDNU!” Og så kigger de på mig og smiler. For lige der skaber jeg håb. Et håb som måske har været forsvundet i årevis.

Når jeg uge efter uge hører unge ytre sig om, at de ikke kan, og at alt håb samtidig er forsvundet, giver jeg dem derfor lidt kærlig modstand og samtidig en åbning ind i matematikkens verden. Og så kan vi gå i gang med at lære.

Den største fejl, du ikke må begå

En af de største fejl, unge (ofte) gør, er at tro dette:
Jeg læser opgaven = Jeg har med det samme et facit

Det vil være det samme, som at starte ferie om morgenen, og så med det samme stå i Paris! Næ, det kræver en lille rejse at komme frem til destinationen. Små skridt. Ja faktisk behøver man kun kende det næste skridt.

Løsningen

Løsningen på de unges jeg-kan-ikke-finde-ud-af-opgaven-problem kommer her. Du starter bagfra, som nemlig er facit…

Facit =

  1. Jeg læser opgaven.
  2. Jeg læser opgaven igen.
  3. Jeg tegner en skitse (hvis muligt), som kan gøre teksten visuel.
  4. Jeg overfører tallene fra teksten til tegningen.
  5. Jeg læser lige opgaven igen.
  6. Jeg tænker.
  7. Jeg finder formlen/opskriften/reglen, der kan hjælpe mig med at løse opgaven.
  8. Jeg bytter formlens bogstaver ud med tallene fra min opgave.
  9. Jeg læser opgaven igen og tænker, om jeg er på rette vej.
  10. Jeg roser mig selv for, at jeg er nået hertil.
  11. Jeg ser nu, at JEG KAN FINDE UD AF OPGAVEN.
  12. Alt er godt. Nu er jeg klar til næste opgave…

Nu tænker du måske, er det virkelig så nemt? Og ja! Det er det…

Al det bedste herfra…

Kh Trine M. Lønfeldt // Tlf. 2324 8627
Underviser · Coach · Mentor