Alle indlæg af admin

Hvad gør du, når matematik er svært?

Nu starter matematiktimen. Du lytter. Ikke. Så er det tid til at arbejde alene med matematikopgaverne. Det er svært. Pludselig hører du læreren irettesætte din opførsel. Du kom vist lige til at snakke lidt med sidemanden og I grinede. Højt. På en måde – uden at tænke over det – flygtede du fra de svære matematikopgaver. Som så mange gange før.

Inde i klassen ved siden af sidder en stille pige. Som også har svært ved matematik. Hun græder, når hun ikke forstår, hvad læreren forklarer. Hun føler tit, at hun ikke kan finde ud af opgaverne. Hun tænker ofte, at hun aldrig lærer det. Hun putter sig, forsøger – og så ringer timen ud. Hun trækker vejret. Og er lettet over at endnu en time er overstået. Og overlevet.

Ovenstående er ren digt. Men ikke urealistisk.

Faktisk er det ret normalt at “stikke af”, når noget er svært. Ikke kun i matematik. Enten ved at være stille, gå i et med væggen og måske isolere sig. Eller ved at klovne, grine, fjolle for på den måde at søge opmærksomhed og flygte.

Der er mange veje ud af disse roller. Et af skiltene, man kan køre efter, handler om motivation.

Hvad motiveres jeg af? (Tid, konkurrence, point, ros, anerkendelse, fællesskab, forståelse etc… (listen er lang!))
Hvad er min relevans ved at arbejde med dette? (Hvad pokker skal jeg bruge det til?!)
Hvilke muligheder kan dette give mig på sigt? (Uddannelse, job, penge, rejser, karriere, familie etc.)
Hvordan kan jeg tage ejerskab for opgaven? (Individuelle aftaler, egne refleksioner, nysgerrighed, åbenhed og tålmodighed)

Alt sammen elementer, der handler om at skabe trygge rammer og forventningsafstemme ligeværdigt ved at lytte til hinanden.

En af de stærkeste overbevisninger, jeg har og arbejder ud fra, er at jeg inderst inde tror på, at alle børn og unge kan løfte sig fagligt og mentalt i matematik. Jeg forholder mig ikke til, hvilken kasse barnet er i. Om det hedder MatematikAngst, MatematikVanskeligheder eller Talblindhed. For mig er det vigtigste at kigge på mennesket, lytte til ordene og hjælpe med det svære matematik.

Hvad gør du, når matematik er svært for dig?
Se her hvad Rasmus gjorde >>>

Kh Trine M. Lønfeldt // Stifter af MatematikBoost™
⇰ Tlf. 2324 8627 (bedst hverdage ml. kl. 10-12)

Jeg har over 20 års erfaring med børn og unge. Min baggrund er en læreruddannelse med linjefag i matematik. Jeg er certificeret coach fra Sofia Manning og Mindfulness Instruktør fra Sussanne Wexø. Jeg deler min viden og erfaring her på bloggen – og er desuden af og til gæsteunderviser på diverse uddannelsesinstitutioner.

Disse geniale indsigter får dig helt i mål

Når jeg underviser spørger jeg den person, jeg sidder overfor:

“Hvad er det, du gerne vil, som du ikke kan nu?”

Det interessante er ikke mit spørgsmål, men derimod svaret. Derfor slår jeg ørerne ud og lytter intenst. Derfra er alle veje farbare.

En af de erfaringer, jeg har gjort mig, er at unge, der endnu ikke mestrer matematikkens færdigheder (efter 7-9 års skolegang), ender med at klare sig udmærket til de skriftlige matematikprøver efter et 1:1 forløb med MatematikBoost.

I starten undrede jeg mig. Og spurgte mig selv, hvorfor det var sådan. Hvorfor kan 12-20 timers MatematikBoost rykke en person så meget? Jeg fandt (heldigvis) mange svar, og de mest geniale indsigter deler jeg nu med dig.

Det er nemlig sådan, at når vi ønsker at lære nyt, handler det om at…

  • Lære en læringsproces, der ikke er vanskelig.
  • Investere en fokuseret indsats.
  • Fjerne bekymringer og frustrationer.

Nedenstående indsigter er fundamentet i MatematikBoost. Og du kan med fordel overføre disse indsigter til andre ting i dit liv, som du vil dygtigere dig i.

Jeg tror, du bliver forbløffet over, hvor meget du kan lære på forholdsvis kort tid!

INDSIGT #1
De personer, der tydeligst kan fortælle mig, hvad de virkelig gerne vil (lære), har allerede besluttet sig til at lære. De fortæller (med hjælpespørgsmål fra mig), hvad de ønsker at være i stand til, som de ikke kan nu. De tør træde ud i fremtiden og har modet til at forestille sig den ændring, de skaber, inden den er sket.

INDSIGT #2
Vil du gerne lære at dividere, er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt (i starten) at træne metoden. Det kan være givende, at se på under-elementerne eller detaljerne, der gør det svært for dig at lære at dividere. Er det tabellerne, der skal trænes? Er det talforståelsen? Eller noget helt tredje. Pointen er, at for at mestre en bestemt færdighed, så bryd denne op i mindre dele – og øv dig så på de færdigheder, der er de vigtigste og som du bruger mest.

INDSIGT #3
Når vi er nysgerrige og undersøgende, sker der ting. Faktisk er det ret vildt, hvad det gør for læringen. Det handler om, at turde kigge på sig selv, forstå sig selv og dernæst blive i stand til at korrigere sig selv – mens man lærer. Den proces hjælper jeg kærligt med. Vi surfer altså rundt på bølgerne uden for vores inderste trygge komfortzone, hvor vi er villige til at tvivle, ikke kunne helt endnu og hvor selvindsigten udvikles.

INDSIGT #4
Pas på overspringshandlinger og fjern alle de forhindringer, der distraherer dig og stopper din læringsproces. Gør det let at få trænet på dine færdigheder, så du faktisk får gjort det, du ønsker. Vi har nemlig 1000 ting, i en måske travl hverdag, der kan tage vores fokus. Sluk for netflix, gem din telefon, fjern dit wifi og luk døren, så du kan være uforstyrret. Denne læringsproces og tid, der er afsat, skaber nærvær, ro og bidrager til en fokuseret indsats.

INDSIGT #5
Fortæl andre hvad det er, du vil lære. (I mit tilfælde er det mig, som underviser) Commit dig til at investere minimum 12 til 20 timer til bevidst at træne. Hvis du bruger en lille time hver dag, vil du på under en måned bevæge dig fra at være frustreret og bekymret til et sted, som er givende for dig.

Jeg håber, disse indsigter hjælper dig til at lære nyt.

Kh Trine M. Lønfeldt // Tlf. 2324 8627

Den hemmelig vej til at huske matematik!

Kender du dette problem…

Du sidder i matematiktimerne og føler egentlig, at du er meget godt med? Og så – et halvt år efter – skal du løse en lignende opgave med netop det emne, du havde helt styr på. Og så er det pist væk fra din hukommelse.

Du kan på ingen måde hente det frem fra din hukommelse.

Du har ingen steder, du kan søge hjælp?

Og med tiden begynder du at tænke, jeg lærer det aldrig, for jeg kan ikke huske det (matematik), jeg lærer? Hvis ja, så får du her…

Den hemmelig vej til at huske din matematik:

Vi husker meget bedre når vi skriver noter i hånden…

Forklaringen er blandt andet, at vi aktiverer flere og større områder i vores hjerne, når vi skriver noter. I hånden! Altså med papir og blyant! På denne måde er vi allerede i gang med at huske det, vi lige har læst, hørt eller set.

Når vi noterer i hånden, sætter vi automatisk tempoet ned, fordi det tager længere tid at skrive med blyant. Det gode ved det er, at vores hjerne får mere tid til at lagre ny matematikviden.

Vi bruger altså flere sanser (end blot at se og lytte), når vi skriver i hånden. Vores bevægelser i kroppen gør, at vi aktiverer flere hjerneceller. Og forskning har vist, at jo mere aktivitet i hjernen, des mere modtagelig er vi for læring.

Hvis vi tilmed laver en lille tegning eller skitse ved siden af vores noter, tager vi læringen fra det abstrakte til det visuelle. Og så “sætter matematikken sig bedre fast” i hukommelsen.

Den helt jordnære forklaring på, hvorfor vi husker bedre ved at skrive noter i hånden er, at du binder den lærte matematik fast til noget. I dette tilfælde papiret. Du gør matematikken til dit, noget du kan relatere til. Du henter det hjem til dig ved at tage egne noter…

Hvis du har lyst til at lege med, så PRØV dette inden du læser videre…

  • Find papir og blyant.
  • Genlæs ovenstående.
  • Skriv et par stikord på papiret.
  • Tegn billeder/illustrationer.
  • Fornem om det, du læser, giver mere forståelse?
  • Genfortæl din nye viden (om 1 dag, 1 uge, 1 måned, 1 år) ud fra dine noter.
  • Opdag om du husker bedre end andet, du har læst for et stykke tid siden?

I notetagningen begynder vi at forholde os mere kritisk til matematikken. Vi begynder at tage ejerskab for vores læring og prioriterer den viden, vi noterer. Vi sår altså de første frø til lagringen i hukommelsen ved blot at skrive noter i hånden.

Hvis du legede med på ovenstående, så opdagede du muligvis det, jeg lige har skrevet?

Noget af det første jeg foreslår, de elever jeg underviser i MatematikBoost, er at købe en formelsamling. Samt finde blyant, viskelæder, lineal og passer frem fra taskens dybe gemmer.

Min erfaring gennem de sidste mange års matematikboost er nemlig, at rigtig mange børn og unge husker dårligt. Derfor besluttede jeg fra dag et, at al undervisning foregår med papir og blyant.

Det viste sig, at være en super god beslutning! For med en formelsamling (med plads til egne håndskrevne noter) på bordet til den skriftlige 3 timers eksamen, mærkede mine matematikboost-elever en sikkerhed og tryghed i at skulle til matematikeksamen. De havde selv fyldt noter ind, de steder hvor de før var usikre. Nogle havde også eksempler på opgaver noteret ind. Og fordi de selv havde skrevet disse, så hjalp det på hukommelsen, hvilket gav mere koncentration og overskud i eksamenssituationen.

Bonushemmelighed:

Jo flere stier, vi kan skabe ind til hjernen, des bedre bliver hukommelsen.

Jo flere sanser, vi kan aktivere, des mere dybde skabes der ind i hukommelsen.

Og hvad mener jeg så med det? Jo nu skal du høre.

Lad os lege, at målet er, at lære 3-tabellen.
Alle de sanser, vi kan aktivere, jo flere stier, des bedre hukommelse.

Her er en idébank:

  • Tegn et rummeligt 3-tal (lad det gerne fylde hele papiret). Skriv 3-tabellen i rækkefølge indeni – i den skriveretning et tretal skrives. Halvvejs i 3-tallet skriver du 15, så du ved, at halvvejs i 3-tallet er du halvvejs i 3-tabellen. Lad din finger følge tallene, når du nævner tallene.
  • Find en melodi eller lav din egen rytme med stemmen eller kroppen, så 3-tabellen kobler sig til en rytme/lyd hos dig.
  • Hop sprællemand. Hver gang armene er oppe, siger du et tal i 3-tabellen.
  • Klip en trekant ud i karton. Start i et hjørne og følg alle tre kanter rundt med en eller flere fingre. Når du er ved starthjørnet, siger du 3. Kør en tur mere rundt om trekanten. Sig 6, når du er ved starthjørnet igen . Osv.
  • Træn din paratviden om 3-tabellen her.
  • Find en græsplæne med mange trekløvere. Pluk trekløvere og læg dem op i et system/rækkefølge der – for dig – danner 3-tabellen. Læg mærke til trekløverens smukke grønne farve. Du kan også presse og tørre dem mellem tunge bøger.
  • Gå en tur til bageren og køb et trekornsbrød. Prøv at dufte til et nybagt trekornsbrød. Lav en hyggestund med trekornsbrød og 3-tabellen.
  • Brug din krop til at lave 3 forskellige øvelser, hvor netop 3 kropsdele rører gulvet.
  • Få din klasse med. Kan I lave hele 3-tabellen med jeres krop. Måske kræver det en gymnastiksal.
  • Find en udfordrende kropsstilling, du kan balancere i, mens din mor tager tid. Gerne i 3 minutter. Næste step kan være at remse 3-tabellen op, mens du balancerer.
  • Sig 3-tabellen forfra, mens du går forlæns. Sig derefter 3-tabellen bagfra, mens du går baglæns.
  • Gå en tur… Hver gang du har taget 3 skridt, siger du et nyt tal i 3-tabellen.
  • Vend et kort ad gangen fra et sæt spillekort (tag evt. billedekortene væk!). Viser kortet ruder 5, skal du gange 5 med 3. Er I to, kan I lave en konkurrence, hvor den, der gætter rigtigt først, får kortet.

Ovenstående punkter er en hurtig brainstorm fra mig til dig. Find selv på noget hvor 3 er med. Og brug løs af sanserne… Jo flere des bedre…

Det væsentlige for at huske (og lære) 3-tabellen er altså, at du sætter tabellen ind i en sammenhæng, der betyder noget for dig. 

Gør 3-tabellen til noget, du kan relaterer dig til.

Vi husker altså bedst, når vi skriver noter… OG vi hjælper også hukommelsen, når vi møder ny viden med en tilgang af nysgerrighed, overraskelse eller noget der vækker nogle følelser i os.

Jo mere du retter din opmærksomhed mod det matematik, du gerne vil huske, des mere hjælper du dig selv.

Hvis du kan bruge mit blogindlæg og tænker, at andre også vil have gavn af at læse det, så er du velkommen til at dele det med dem du kender. Måske bliver de ligefrem glade… ☺︎

Kh Trine M. Lønfeldt // Tlf. 2324 8627
Læreruddannet matematiklærer samt Coach & Mentor for unge.

Kender du din indre kriger?

Hvor mange gange om dagen logger du på computeren?

Det har jeg faktisk ikke tænkt over før de sidste 14 dage. For jeg har – ved en fejl – skiftet min adgangskode. Det er noget bøvl. Alle de gange (som i hver gang!) jeg logger på, skriver jeg den gamle kode. Straks ryster de små prikker på skærmen med signalet om, at jeg (igen) har fejlet. Vaner sidder på rygraden (og i dette tilfælde i fingrene). Vaner kræver ikke den store tankevirksomhed. Faktisk kobler jeg (nok slet) ikke hjernen til, når jeg skriver koden.

Porten åbnes

Det er sådan, når vi lærer nyt og gerne vil ændre en vane, kræver det at porten til hjernen åbnes. Ikke nødvendigvis på vid gab, men evt. bare med en nøgle der låser op. Dernæst kan vi titte ind bag porten, og se hvilke muligheder der gemmer sig. Vi kan lade døren stå på klem eller låse igen. Det afhænger lidt af, om vi vil ind bag porten og udforske, det vi ser. Vil vi lære noget? Udvikle os? Lade hjernen være aktiv?

Der er intet forkert i at gå ind eller låse igen. Begge muligheder er ok. Men i mit tilfælde vil jeg virkelig gerne lade porten stå på vid gab, så jeg husker min nye kode. Jeg ved dog godt, at ting tager tid. Så jeg må væbne mig med tålmodighed. Og tid. Og øve mig dagligt i denne nye rutine. For lad mig slå fast: Ingenting kommer af sig selv. (Vist kun lommeuld og støv!)

Fejl?

Lige nu “fejler” jeg hver dag med min kode. Jeg kunne give op. Smække computeren i. Og gå i seng! Eller koncentrere mig. Fokusere. Og gøre mig umage med at skrive den lange nye kode.

Fejl

Er

Justerbar

Læring

Fejl er justerbar læring, læste jeg engang. Jeg husker ikke hvor. Den port låste jeg med det samme. Det var ikke vigtigt nok for mig at huske. Kun citatet. Eller som Nelson Mandela har sagt det:

“Jeg taber aldrig. Enten vinder jeg ellers også lærer jeg.”

Tre muligheder!

Når vi har gjort noget på en bestemt måde i lang tid, måske årevis, så er det svært at ændre.
Det giver dig tre muligheder:

1. Giv op. Flygt.
Løb væk med håbet om at det ikke indhenter dig.

Den løsning dur desværre ikke for mig i dette tilfælde! Det var den med at smække computeren i og gå i seng fra før.

2. Ignorer det. Frys.
Stå helt stille og lad som ingenting. Bed til at du aldrig skal forholde dig til det igen.

I mit tilfælde ville jeg sidde og glo på de rystende prikker på skærmen og ikke udrette noget hele dagen. Dur ikke!

3. Tag kampen op. Kæmp.
Find din indre kriger frem. Koncentrerer dig. Gør det bedste du på nuværende tidspunkt kan. Accepter det, der sker. Hav tillid til dig selv. Og fortsæt op ad successtigen, der gemmer sig bag porten.

Det er denne læringsproces, jeg er i lige nu. Jeg er ved at skabe en forandring. Det giver nogle gange frustration og tvivl. Men det er ok. Lige nu er jeg i en læringsproces, som handler om at huske koden. Jeg er i gang med at få koden automatiseret i min hukommelse. Det vil betyde, at mine fingre så bare taster den nye kode. På et tidspunkt. Jeg ved ikke helt hvornår.

Hvis du har mod på det, kan du prøve at finde noget, du synes er svært eller noget nyt, du er ved at lære i matematik.

Hvordan tackler du det?
Er det 1, 2 eller 3?

Husk intet er forkert. Men hvis du ønsker at blive bedre til matematik eller drømmer om at søge ind på et studie, der kræver en given karakter, så er det måske den indre kriger, du må øve dig i at møde.

Jeg ønsker dig al det bedste.

Kh Trine M. Lønfeldt // Tlf. 2324 8627

Matematikhjælp i Svendborg

Bag MatematikBoost gemmer sig denne (vilde) historie

Starten blev, at jeg havde sagt mit job op.
Anede ikke hvad jeg fremadrettet skulle arbejde med.
Så jeg spurgte mig selv:

Hvad kan jeg lide at lave?
Hvad vil jeg med glæde vågne til hver morgen?
Hvad har Svendborg brug for?
Hvad er jeg god til?

Penge er jo en nødvendighed for eksistensen i vores del af samfundet. Så jeg spurgte også mig selv: Hvad kan jeg blive betalt for?

Jeg skrev, tænkte og lyttede til mit hjerte…

Jeg elsker at arbejde 1:1 med mennesker. Jeg elsker at undervise.

Jeg husker tilbage på min egen barndom, hvor jeg bad mine forældre fodre mig med svære regnestykker. Og hvordan jeg altid havde valgt matematikken til gennem mit liv.

Længslen til matematikken havde (tilsyneladende) sneget sig ind på mig, kunne jeg mærke!

Relationsarbejdet med børn og unge kunne jeg også mærke, jeg savnede. Jeg havde jo altid sagt, at jeg ville arbejde med mennesker, når jeg blev stor. Det var så virkeligheden nu!

Ofte fik jeg at vide, hvor rar, tålmodig og tillidsskabende, jeg er. Hvad kunne al dette forenes til? Desuden (qua min coachinguddannelse) vidste jeg at frihed, fleksibilitet og balance er vigtige værdier for mig.”

Så hvor kunne jeg finde lige netop dette job? Desværre ingen steder! Efter 2 dages tænkning, brainstorm og gode nætter måtte jeg erkende, at jobbet – jeg havde opfundet – ikke fandtes.

Sådan startede matematikhjælp i Svendborg

Jeg kunne ikke slippe det, der rørte sig i mine tanker.

En aften skrev jeg et blogindlæg om mine tanker omhandlende matematikhjælp i Svendborg. Var der mon brug for det? Jeg kaldte det MatematikBoost, fordi jeg tænkte det ord, fortalte meget. Jeg skrev fra hjertet og delte mine tanker. Trykkede “udgiv” med sommerfugle i maven, delte indlægget på facebook og lavede mig derefter en kop aften-te.

Da jeg 10 minutter efter kom tilbage til skærmen, var der en mor, der havde skrevet til mig. Hun ville gerne have et MatematikBoost til hendes datter. Da jeg fra kontoret råbte til min mand, der sad ovenpå, at jeg havde fået en henvendelse, troede han ikke på mig. Men sådan startede mit drømmejob, hvor jeg hjælper børn og unge i Svendborg med matematik!

Hvor er MatematikBoost så nu?

Sidenhen har jeg erfaret at der (i den grad) er brug for 1:1 matematikhjælp i Svendborg. Og mange andre byer! Jeg har ikke kedet mig siden og arbejder nu med ventelister. Jeg privatunderviser 1:1 hjemme hos børn og unge i Svendborg. Dem der kører langvejs fra kommer til Svendborg den 1. lørdag i måneden.

Det var den sandfærdige historie om, hvordan noget inderst inde kan blive til virkelighed, hvis du tør og bare springer ud i det. Måske ses vi en dag?

Kh Trine M. Lønfeldt // Tlf. 2324 8627
Læreruddannet matematiklærer, Cert. Coach & Mindfulness Instruktør

Vil du læse mere, har jeg skrevet lidt mere om matematikhjælp i Svendborg her.

Vil du vide, hvad jeg oftest hører?

Når jeg underviser 1:1 i matematik, er det oftest nedenstående spørgsmål, jeg hører fra de 5., 6., 7., 8., 9. og 10. klasses drenge og piger, jeg sidder med.

  • Hvad skal jeg begynde med?
  • Hvordan kommer jeg i gang med en opgave?
  • Hvad skal jeg gøre?
  • Hvordan regner jeg det ud?

Eller måske er det slet ikke sådan, de unge siger. Det er nok nærmere sætninger, der bærer præg af udbrud og opgivenhed frem for spørgsmål. Så her er det, jeg oftest hører. Hver eneste uge! Flere gange…

  • Jeg kan ikke finde ud af det, fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal begynde med!
  • Jeg kan ikke finde ud af det, fordi jeg ikke ved, hvordan jeg kommer i gang med opgaven!
  • Jeg kan ikke finde ud af det, fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre!
  • Jeg kan ikke finde ud af det, fordi, jeg ikke ved hvordan jeg skal regne opgaven ud!

Altså “JEG KAN IKKE FINDE UD AF DET…” bl.a. bl.a. bl.a.

Dertil må jeg bare sige: Det passer ikke… Det siger jeg dog ikke. Jeg siger blot “…ENDNU!” Og så kigger de på mig og smiler. For lige der skaber jeg håb. Et håb som måske har været forsvundet i årevis.

Når jeg uge efter uge hører unge ytre sig om, at de ikke kan, og at alt håb samtidig er forsvundet, giver jeg dem derfor lidt kærlig modstand og samtidig en åbning ind i matematikkens verden. Og så kan vi gå i gang med at lære.

Den største fejl, du ikke må begå

En af de største fejl, unge (ofte) gør, er at tro dette:
Jeg læser opgaven = Jeg har med det samme et facit

Det vil være det samme, som at starte ferie om morgenen, og så med det samme stå i Paris! Næ, det kræver en lille rejse at komme frem til destinationen. Små skridt. Ja faktisk behøver man kun kende det næste skridt.

Løsningen

Løsningen på de unges jeg-kan-ikke-finde-ud-af-opgaven-problem kommer her. Du starter bagfra, som nemlig er facit…

Facit =

  1. Jeg læser opgaven.
  2. Jeg læser opgaven igen.
  3. Jeg tegner en skitse (hvis muligt), som kan gøre teksten visuel.
  4. Jeg overfører tallene fra teksten til tegningen.
  5. Jeg læser lige opgaven igen.
  6. Jeg tænker.
  7. Jeg finder formlen/opskriften/reglen, der kan hjælpe mig med at løse opgaven.
  8. Jeg bytter formlens bogstaver ud med tallene fra min opgave.
  9. Jeg læser opgaven igen og tænker, om jeg er på rette vej.
  10. Jeg roser mig selv for, at jeg er nået hertil.
  11. Jeg ser nu, at JEG KAN FINDE UD AF OPGAVEN.
  12. Alt er godt. Nu er jeg klar til næste opgave…

Nu tænker du måske, er det virkelig så nemt? Og ja! Det er det…

Al det bedste herfra…

Kh Trine M. Lønfeldt // Tlf. 2324 8627
Underviser · Coach · Mentor

Vinkler og perspektiver fra året

Jeg sidder og tænker tilbage på året, der er gået; 2017 har været et fantastisk år. 

Jeg kunne fremhæve hver og en af de skønne mennesker (børn som voksne), jeg møder på min matematikvej, men i dag får du nu kun lov til at høre om tre.

★ I starten af året mødte jeg en dreng. Han gik i 9. klasse – og ønskede ikke at fortsætte i 10. Han havde nemlig en drøm om at søge ind på en håndværkeruddannelse. Udfordringen var blot, at det kræver minimum 02 i karakter for at komme ind. Han var klar til et MatematikBoost, super motiveret og havde skønne opbakkende forældre. Hver uge, når jeg ringede på døren, blev jeg mødt med et smil, når han åbnede. Da vi nåede frem til 3. maj (eksamensdag), var jeg nervøs og mega spændt. Krydsede alt for at det skulle gå ham godt. Det gik godt. I december skrev jeg nysgerrigt. Og fik en returbesked om, at han stortrives på sin uddannelse – og at hans lykketal helt sikkert er 4 efter hans eksamen i sommers. Uanset hvilken karakter han havde fået, så bliver han en fantastisk håndværker med hans imødekommende væsen, der arbejder hårdt for at nå sine mål. Også selvom det er svært. Jeg er så taknemmelig for at hjælpe mennesker derhen, hvor de drømmer om.

★ Sidst på året dukkede en skøn livsglad dreng op. Ingen troede på hans matematiske evner. Kun hans forældre. Og mig. Efter fem MatematikBoost strålede han endnu mere. I skolen kunne han bruge det, han lærte hos mig. Og det fik ham til at føle sig dygtig. Noget af det vi har fokuseret meget på er at tage museskridt frem for kænguruhop. Han vil nemlig gerne (med det samme) hoppe fra det matematiske problem til løsningen (=facit). Og det kan han ikke endnu. Og så tror han desværre, at han overhovedet ikke kan, når det ikke lige kan fixes med det samme! Derfor snakker vi om: “Hvad skal du bruge for at løse opgaven?” (første museskridt) “Hvilke tal skal du bruge?” (andet museskridt) “Hvordan har du tidligere løst lignende opgave?” (museskridt tre) “Kan du tegne en skitse for bedre at kunne overskue opgaven?” (fjerde museskridt) Og sådan fortsætter vi… Og pludselig kan han selv. Kun ved at jeg stiller spørgsmål. Han er et livsstykke. Og nu tror han på sig selv.

★ Den tredje, du skal møde, er faktisk ikke kun én, men to. Nemlig to dejlige piger fra Jylland, der bruger en hel dag på MatematikBoost. De kører to timer til Svendborg, får 4 timers MatematikBoost og kører så retur igen. Så vil man altså noget med sit liv. Jeg tager hatten af for deres engagement. Deres lyst til at lære. Deres humor. Og deres venlighed. Det kan lyde mærkeligt, men vi synes alle tre tit, at de 4 timer går alt for stærkt.

Som sagt kunne jeg nævne dem alle. Og der er da også lige et par stykker mere, jeg vil anbefale dig at læse om. Nemlig…

✔︎ Karoline fra Lolland – læs hele historien her.
✔︎ Mads der brugte Mindfulness – læs mere her.

Jeg vil hermed ønske dig et dejligt 2018. Og husk – alle børn kan blive gode til matematik. Også dig. Måske er det dig, der skriver den gode historie i 2018. Nye vinkler. Nye perspektiver ★★★

Kh Trine M. Lønfeldt // Tlf. 2324 8627

Mindfulness og MatematikBoost

Hvad er mindfulness?

Mindfulness handler om at fokusere på det, du er i gang med lige nu og her. Som fx at læse denne tekst med fuld opmærksomhed. Uden at dømme. Uden at tænke på det du skal om lidt. Blot være nærværende.

De fantastiske fordele ved at kombinere Mindfulness og MatematikBoost er, at du lærer at give din hjerne en pause. Derved kan du være mere rolig og tilstede i nuet, hvilket gør at du kan yde på et andet niveau i en eksamenssituation samt ved hverdagstest og fremlæggelser. Når du træner mindfulness, kan du altså præstere og fokusere bedre samtidig med, du bliver langt bedre til at træffe (de rigtige) beslutninger. Du bliver i stand til at mestre det at blive stille i dit sind, hvilket gør at du kan se klart og tydeligt på det, som sker lige nu. Fx en svær matematikopgave.

Fakta bag mindfulness

Helt konkret er de faktuelle argumenter for mindfulness ligetil:

  • Der ER en dokumenteret effekt.
  • Du bliver mindre nervøs og stresset.
  • Større glæde opleves.
  • Øget opmærksomhed og fokus.
  • Bedre koncentration (i matematiktimerne).
  • Du vil opleve at være mere tilstede.
  • Du sover bedre om natten, derved er du mere klar og frisk i hverdagen.
  • Du vil opbygge et stærkere immunforsvar, som giver dig færre sygedage.

Matematik handler jo om at finde løsninger og være målrettet hen mod et facit. Med mindfulness gør vi det modsatte. Nemlig giver denne løsningsorienterede adfærd en mental pause. Det smarte ved dette er, at når du så netop sidder og skal være fokuseret på matematikopgaven, så henter du roen fra mindfulness (ved hjælp af teknikker, jeg lærer dig) og kan derved langt bedre yde og komme i mål med opgaverne. Du har fundet balancen.

Effekten kan for mange mærkes med det samme. Hør blot her hvad Mads’ mor skrev til mig dagen efter en 1:1 mindfulness-session hjemme hos dem:

“Hej Trine. Tak for i går. Mads fortæller, at han i dag fik en test i matematik i skolen. Han brugte noget af det fra i går med at tælle – for bedre koncentration. Og fik scoret 10. Han er vildt glad.”

Og dette var allerførste gang Mads prøvede mindfulness. Jeg tænker det virker!

Kh Trine M. Lønfeldt // Tlf. 2324 8627
Underviser · Mindfulness Instruktør · Coach & Mentor

Du kan læse mere om Mindfulness og MatematikBoost her. Har du spørgsmål kan du altid kontakte mig her.

MatematikBoost – Et fagligt og mentalt løft

“Jeg er lige kommet ud fra matematik. Troede aldrig jeg skulle sige det, men det var mega hyggeligt. Jeg har fået så meget ud af at være på MatematikBoost hos dig. Tuuusind tak. Jeg begyndte at græde af glæde.” 

Sådan skrev Karoline i 9. klasse til mig lige efter hendes mundtlige matematik-eksamen. Hvis hun bestod, ville hun blive glad, havde hun fortalt mig. Karoline fik 7, hvilket hun med rette kan være stolt af. Hun er så mega sej.

For mig handler MatematikBoost om…

  • ANERKENDELSE & ROS
    At high-five med rosende ord kan give følelsen af sejr og succes, der igen giver lysten til at fortsætte. Anerkendelse handler også om, at være ærlig omkring det, der (nogle gange) er svært. Samtidig fortæller jeg hvilke styrker, der kan arbejdes videre med.
  • OMFAVNELSE AF UDFORDRINGERNE
    Det er ok at være frustreret første (og anden og tredje!) gang man møder ny og ukendt viden. Udfordringer er det, der udvikler dig. Her lærer du. At omfavne udfordringerne handler om villigheden til at møde modstand.
  • FINDE STRATEGIER DER VIRKER
    Matematik er reelt set “bare” en masse opskrifter – kaldet formler. Disse kan læres og derefter bruges i de rigtige sammenhænge. Det handler om at lære at svare på spørgsmålet: Hvad skal jeg bruge for at løse denne matematikopgave?
  • STIMULERE DET VOKSENDE MINDSET
    Hjernen er en muskel, der kan trænes. Det handler om at lære lidt hver dag. Det betyder, at du må gøre dig umage og gøre en indsats. Jeg tror på, at du bliver klogere, jo mere åbent du møder en opgave. Kast dig blot ud i det.
  • ARBEJDE MED TÅLMODIGHED
    Øvelse gør mester, siges der. Gentagelse, af det du endnu ikke kan, er et tegn på, at du prøver at forbedre dig. At blive bedre til noget kræver tid. Forandringer tager tid. Derfor bruger jeg ofte ordet endnu efter de unges sætninger.  Jeg kan ikke finde ud af det… endnu! Jeg er ikke god til matematik… endnu! Jeg kan ikke forstå det… endnu! Jeg er sådan en, der aldrig har lært det… endnu!

MatematikBoost er 1:1 privatundervisning og kan bruges til et fagligt løft fx frem mod eksamen eller som et forløb med fokus på at turde række hånden mere op i timerne efterhånden som fagligheden øges. Min fordel er, at jeg ikke kender de unges historier, deres faglige niveau eller indsats i skolen. Jeg møder dem med friske nye øjne. Jeg oplever, at den imødekommenhed gør, at de åbner op, hurtigt føler sig trygge – og så er der plads til læring.

Kh Trine M. Lønfeldt // Tlf. 2324 8627
Stifter af MatematikBoost™

(Denne artikel er en klumme jeg skrev til MitSvendborg i juli måned.)

Unge, der tror på sig selv, klarer sig bedst i matematik

Alle gik til eksamen med troen på sig selv og med hver sin matematikhistorie. Nogle for hvem matematikeksamen ville give adgang til drømmestudierne, og andre med en mere ligegyldig tilgang til prøverne. Intet er i mine øjne bedre end andet. Nogle unge ved allerede, hvad de drømmer om, mens andre endnu ikke gør.

Bedre til matematik nu

I foråret sendte jeg 16 MatematikBoost-elever til skriftlige og mundtlige matematikprøver. Forud for prøverne var gået alt lige fra seks til firetyve måneders intensivt MatematikBoost-forløb. Jeg sendte elever til eksamen, der var enormt fagligt dygtige og elever der, i mange år, har haft svært ved at knække matematik-koden, men som nu havde rykket sig. Alle blev sendt afsted med gode tip til eksamen, forståelige og anvendelige matematik-formler samt en tro på at de var bedre til matematik end da de startede til MatematikBoost.

Hvorfor klarer nogle sig bedre end andre?

Gennem en lang årrække har jeg observeret at unge, der tror mest på sig selv, klarer sig bedre til eksamen. Deres mindset er gearet til at ville udfordringerne og de er motiveret til at påtage sig opgaver. De tænker positivt om sig selv og forbereder sig mentalt og fysisk. Udholdenhed og evnen til ikke at give op ser jeg også som egenskaber, der kan føre til at den unge klarer sig godt. En anden vigtig faktor handler om synet på fejl. Jeg plejer at sige, at når vi fejler, så enten vinder du eller også lærer du. Du taber aldrig!

Udviklende og voksende mindset

Hvis du tror på, at du kan vokse og forbedre dig, så KAN du vokse og forbedre sig. Det har jeg set så mange gange hos de unge nu. Hjernen er nemlig en muskel, der er fleksibel. Den kan altid vokse og udvikle sig. Som barn lærte vi nyt ved at lege. Jo ældre vi bliver, des mere forsvinder legen desværre. En af nøglerne til at lære at tro på sig selv og blive fagligt bedre er netop ved at have en legende tilgang.

Det kræver en indsats

Intet kommer af sig selv kun lommeuld, var der en der engang sagde. Hvis du er villig til at arbejde på at forbedre dig, så bliver du også bedre. Tager du opgaverne på dig og yder en indsats, så vil du over tid rykke dig både fagligt og mentalt. Ved at give matematikken opmærksomhed, fordybe dig i det faglige og gøre dig umage kan være med til, at du klarer dig bedre.

Er det dig eller dine forældre?

Det er altid rart, når andre tror på en. Det kan være vejen til at lære at tro på sig selv. De elever, der selv ønsker et MatematikBoost (på forældrenes opfordring), er ofte de elever, der rykker sig allermest. Jeg ser en helt anden indre motivation til at ville klare sig bedre, og allerede der begynder troen på sig selv.

Vil du læse mere om ovenstående, findes der et norsk forskningsprojekt, der understøtter mine erfaringer. Mestringsforventninger i matematik.

Kh Trine M. Lønfeldt // Tlf. 2324 8627
Underviser & Coach

Matematikangst kan overvindes

Fakta om matematikangst
20% lider af matematikangst, siges det. Når du er bange og angst for matematikken, så præsterer du dårligt. Matematikangsten kan altså hindre din læring og æde din hukommelse. Heldigvis er det sådan, at matematikangst IKKE er ensbetydende med, at du er dårlig til matematik, men du præsterer som sagt dårligere, fordi du frygter matematikken!

3 fif til dig med matematikangst
Har jeg matematikangst, tænker du måske. Det kan være svært at vide, da sommerfugle i maven, hurtigere hjertebanken og koncentrationsbesvær kan ligne almindelig nervøsitet, når du har matematik-test. Men her er 3 fif, du kan starte med i dag. Der er ingen bivirkninger ved at bruge disse fif, selvom du ikke måtte lide af matematikangst, så det er bare med at prøve det af.

  • Korte åndedræts- og afslapningsøvelser har vist sig at forbedre testresultater for elever med matematikangst.
  • Nedskriv alle dine matematikbekymringer, så kan du få dem ud af hovedet og måske snakke med nogen om dine stressende tanker vedr. matematikken.
  • En frisk gåtur hvor du trækker vejret dybt, ja i det hele taget motion og fysisk aktivitet giver fornyet energi til hjernen og hjælper med at frigive muskelspændinger i kroppen.

Sådan overvinder du matematikangsten?
Et nyt studie viser at individuel undervisning ser ud til at eliminere reaktioner i hjernens frygtcenter. I The Journal of Neuroscience beskrives hvordan intensive en-til-en undervisningsforløb rent faktisk kan reducere matematikangsten. I Norge er der forsket meget i den gode matematiske samtale. Netop den intensive en-til-en undervisning giver gode resultater. Det viser sig, at den støttende atmosfære og tolerance er vigtige parametre for at barnet kan slippe matematikangsten.

Mine erfaringer med matematikboost-forløb viser mig, at børn med tendenser til matematikangst over tid kan overvinde angsten for matematik ved netop at være i et individuelt, opmuntrende og trygt læringsmiljø. Der er ro på til at være sig selv med alt, hvad det indebærer. For mig er der en tryghed i at vide, at min overbevisning om, at alle børn kan blive gode til matematik, nu underbygges i forskning og studier. Nemlig ved at udsætte børnene for det, de er angste for, så hjælper jeg dem. Det handler om, at give den enkelte plads og tid til at udvikle sig.

I videoen herunder forklares du på en visuel måde det jeg har fortalt dig ovenfor. 

Kunne du tænke dig en prøvetime uden beregning, hvor jeg kommer hjem til dig, så skriv eller ring bare med det samme. Jeg vil glæde mig til at møde dig.

Kh Trine M. Lønfeldt
Coach · Mentor · Underviser

Du kan…
Ringe eller sende en sms: 2324 8627
Skrive en mail: trinemlonfeldt(a)gmail.com
Sende en besked via facebook her.

MatematikBoost – i din by!

Nu kan du booke en dag sammen med mig, hvor du fordyber dig endnu mere i matematikken. Du vil opleve at få styr på det meste af det, du synes er svært. Endags MatematikBoost™ vil uden tvivl give dig et fagligt og mentalt løft.

Jeg kommer hjem til dig – i din by. Altså er det nu muligt at få et MatematikBoost™ – også selvom du bor uden for Svendborg.

Endags MatematikBoost™ er…
✔︎ 1:1 privatundervisning til dig i grundskolen.
✔︎ For dig i (næsten) hele Danmark (Gælder fastland og brofaste øer // Nordenfjords undtaget).
✔︎ En dags MatematikBoost™ kl. 10-16.
✔︎ Undervisning i weekenden eller når du har læseferie. 

BOOK EN (ONLINE) OPSTARTSSAMTALE NU
– Uforpligtende og uden beregning

Priser:
✶ Fyn: 5.000 kr.
✶ Jylland – syd for Aarhus: 6.000 kr.
✶ Jylland – syd for Aalborg: 8.000 kr.
✶ Sjælland: 8.000 kr.

Vil du læse mere – klik her.
Vil du høre mere – ring nu.

Kh Trine M. Lønfeldt · Underviser · Coach · Mentor
– Uddannet lærer med matematik som linjefag. 

P.S. Klik her og læs hvad andre siger om MatematikBoost.

Matematik og Intelligenser

Engang imellem står jeg i andre folks køkkener og kigger i køleskabet for at se, hvad jeg kan bruge! Jeg har også gået rundt i stuen og kigget på vaser, billeder og skulpturer. Ja, jeg har sågar kastet med ærteposer på græsplanen…

Men ikke alene. Det er altid sammen med en af mine matematikboost-elever. Og nu skal du høre hvorfor. Matematik handler nemlig om, at få hængt sin viden op på en “krog”.

Der er delte meninger om præcis hvor mange intelligenser, vi har. Howard Gardner taler om De syv Intelligenser. Andre har tilføjet lidt flere.

Min erfaring viser mig, at ikke alle kan lære udelukkende ved at bruge den sproglige intelligens. Det kan være svært at huske tal, tabeller, former og regneopskrifter blot ved at få det fortalt. Der skal mere til.

KROPSLIG INTELLIGENS
Kroppen er et perfekt redskab til at hjælpe med at huske. Man fristes til at sige, at det ligger lige til højrebenet! Ved at bruge den kropslige og kinæstetiske intelligens, kan det være lettere at huske, at to pakker gær (100 gram) og 1 liter mælk (1 kg) ikke føles som det samme. Du husker meget bedre at 1 kg svarer til 1000 gram og ikke 100 gram, fordi du har rørt ved det, der er blevet talt om. En ligebenet trekant er også lettere at huske hvad er, når man har prøvet det på kroppen.

VISUEL INTELLIGENS
Den visuelle intelligens
bruger jeg tit, når jeg underviser. Jeg kan fx synliggøre hvorfor en trekants areal er halvdelen af en firkants. Eller vise hvorfor en tegning af en kop ikke har to højder, når vi kigger på en kop i hånden samtidig med tegningen på papiret. Procent er også helt perfekt til at gøre visuel, så de store elever sådan for alvor knækker koden dertil.

SOCIAL INTELLIGENS
Ved matematikboost, som er 1:1 undervisning tilpasset 100% til den enkelte, bruges også den sociale intelligens. Dvs. at her kan der være god sandsynlighed for, at læringen øges, fordi der skabes en tættere relation mellem mig som underviser og barnet. Ved netop at give tid til socialt samvær og tid til at lytte interesseret i barnets hverdag, skabes der en relation, der giver grobund for læring.

Hvilken “krog” hænger du bedst din matematik op på?

Kh Trine M. Lønfeldt
Underviser, Coach & Mentor

Lær ligninger med disse videoer

Gennem de sidste mange år, har der tegnet sig et mønster. Nemlig at mange har svært ved at knække koden til, hvordan man løser ligninger. Jeg har fundet 3 gode videoer, der forklarer ligninger på en pædagogisk og visuel måde. Selvom det kan virke simpelt, så vil jeg anbefale dig at se dem. Jeg håber, du kan bruge dem? God fornøjelse.

Video 1: Hvad er en ligning?

Video 2: Hvordan løser man en ligning?

Video 3: Hvordan opstiller man en ligning?

Kh Trine M. Lønfeldt
Underviser · Coach · Mentor

Vil du gerne løftes en karakter?

Går du i 8. klasse?
Hvordan går det med dig i matematiktimerne?


Hvem af dem her er du?

Svar 1:
“Jeg har droppet at lære det. Nu er det alligevel for sent.”

Svar 2:
“Min lærer har ikke tid til at hjælpe mig, så jeg forstår det ordentligt.”

Svar 3:
“Matematik? Hvad er det for noget. Det kommer jeg jo aldrig til at bruge alligevel.”

Svar 4:
“En af mine klassekammerater har begejstret fortalt om MatematikBoost, så nu overvejer jeg…”

Svar 5:
“Jeg keder mig stadig i timerne – og jeg er også fuldstændig ligeglad.”

Svar 6:
“Jeg vil egentlig gerne have et MatematikBoost, men jeg ved ikke om det hjælper?”

Svar 7:
“Mine forældre har nævnt det, men jeg er lidt skeptisk ved tanken om mere matematik i fritiden.”

 

Rigtig mange (du måske kender) har allerede haft et MatematikBoost og de fleste præsterer nu bedre både fagligt og mentalt. Der er faldet ro på i timerne og nogle fortæller endda, at matematik er blevet et fag, de glæder sig til.

 

Hvad med dig? 

Vil du have et skoleår, hvor du fortsætter i samme spor og tankegang som nu, så lad endelig være med at booke en gratis samtale her.

Men hvis du er klar til både at få ro på OG investere 10 timer sammen med mig hjemme hos dig (psssttt… 10 timer overvej lige hvor lidt det er!) og derved løfte dig en karakter (og dermed også hånden mere op i timerne), så klik her og book en uforpligtende samtale lige nu.

 

Jeg ved at alle børn kan blive gode til matematik. Hvis de vil.
Al det bedste herfra. Kh Trine M. Lønfeldt.

Hvordan kan det egentlig være…

…at du kan lære mig det her, når min lærer ikke kan?

Det spørgsmål fik jeg en dag til matematikboost fra en pige. Jeg smilede og sagde: “Det er der mange svar til. Vil du høre dem?” Hun svarede ja. Her er hvad jeg sagde:

  • “For det første sidder vi herhjemme hos dig.”
  • “Der er ingen, der kommer og forstyrrer os i den time, vi knokler på.”
  • “For det tredje, så prøv at forestille dig, at din matematiklærer kunne undervise dig og svare på alle dine spørgsmål i en hel time i træk. Kun dig og ingen andre.” 
  • “Jeg har tid til at vise dig alle mulige vinkler og metoder, så du forstår det, der er svært.” 
  • “Sidste ting er, at du kan spørge mig alle de gange du har lyst – ind til du forstår det, vi arbejder med. Der er ingen andre, der venter på min hjælp i den time, vi er sammen.”

Det jeg ikke fortalte hende, det var dette. Nemlig…

De unge ser mig ikke som en lærer. Dermed kommer de ud af den rolle, de evt. måtte have i en klasse. Jeg kender ikke de unges historier, deres faglige karakterer eller indsats i skolen. Jeg møder dem med nye øjne og ser det bedste i dem. Hver og en. Den anerkendelse og imødekommenhed gør, at de åbner op – og så er der plads til (ind)læring og følelsen af succes.

Tror du at MatematikBoost er noget for dig eller dit barn, så book en gratis og uforpligtende samtale. Klik her og kontakt mig. Jeg glæder mig til at møde dig.

Kh Trine M. Lønfeldt
Underviser · Coach · Mentor

“Matematik er nu et af mine bedste fag.”

“Matematik er nu et af mine bedste fag.”

Sådan siger Julius i dag. Han går i 6. klasse, og allerede i 5. klasse mødte jeg ham, fordi han ikke havde haft gode oplevelser i matematik og ikke havde en tro på, at han kunne noget.

“Elever, der meget godt kan lide matematik, scorer 35 scorepoint højere end dem, der ikke kan lide matematik.” 

Sådan står der blandt andet på side 13 i sammenfatningen af TIMSS 2015, som er en undersøgelse af 4. klasseelevers færdigheder i matematik. På side 15 står der endvidere:

“Der ses en sammenhæng mellem elevernes selvtillid i fagene og deres præstationer. Jo højere selvtillid, des bedre præstation.” 

Dette bekræfter Julius’ mor, da hun efter endt MatematikBoost sender mig denne besked:

“Det er vildt at matematikbogen nu er udfyldt, og der bliver fokuseret og arbejdet i timerne med selvtillid. Julius mener pt., at han er den 4.-5.-bedste i klassen. 

I denne artikel diskuteres, at det er indholdet og tilrettelæggelsen af undervisningen samt hvordan elevernes motiveres, der kan have betydning for den enkelte elevs niveau. Min erfaring med MatematikBoost viser mig, at når undervisningen rettes meget præcist og specifikt til den enkelte, så rykkes for vildt. På en enkelt time kan jeg sidde med en, der intet forstår om fx lineære funktioner, og som i slutningen af timen med egne ord kan fortælle hvilken betydning a og b har for ligningen, blot for at nævne et eksempel.

Julius slutter af med at skrive til mig, at hvis han skulle anbefale andre et MatematikBoost, ville han sige, at man bliver bedre til det! Og det kan jeg kun give ham ret i. Jeg har endnu ikke mødt en, der ikke har rykket sig og er blevet bedre.

Kh Trine M. Lønfeldt 
Underviser · Coach · Mentor

Besøg også www.trinelønfeldt.dk 

Derfor gør et MatematikBoost en forskel

Derfor gør et MatematikBoost en forskel

Igen og igen ser jeg børn og unge vokse af et MatematikBoost. Og nu skal du høre hvorfor, jeg tror, det er sådan!

  • Jeg tager udgangspunkt i lige præcis der, hvor barnet er – både fagligt og mentalt.
  • Der er ingen klassekammerater at forholde sig til.
  • Min tilgang er tålmodighed, anerkendelse og ros.
  • Undervisningen er intensiv og koncentreret med barnet i fokus.
  • Følelsen af at være god nok bliver integreret og accepteret.
  • Jeg forklarer matematikken i billeder og historier.
  • Hos mig er undervisningen fyldt med spørgsmål, der er tid til at finde svar på.
  • Der er god tid til få færdighederne helt på plads. Sådan for alvor.
  • Hvis et barn er kørt fast eller har givet op, så hjælper jeg med at få troen og glæden tilbage. Det er ALDRIG for sent.

Ofte oplever jeg at interessen for matematik vokser samt at motivationen til at lære mere øges. Det er fantastisk at opleve.

En pige i 8. klasse fortæller

Marie er en pige i 8. klasse, som har haft MatematikBoost. Hun fortæller: “Den største forskel har været, at jeg kan deltage meget mere i matematiktimerne i skolen nu. Jeg føler mig mere sikker i mine beregninger.” Endvidere siger hun: “Trine er en god underviser, en dygtig lærer og så er hun virkelig rar.”

Husk: Du kan altid booke en gratis og uforpligtende samtale hjemme hos dig. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Kh Trine M. Lønfeldt
Underviser · Coach · Mentor

Vind et af de 15 gavekort

Jeg elsker at være i dialog og kommunikere direkte med dig. Derfor elsker jeg også, når vi bliver flere og flere på facebook. Nu har jeg besluttet at trække 15 vindere – der hver får et gavekort – hen over en periode, som du er med til at bestemme længden af.

Vær med hver gang

Det foregår på den måde, at hver gang vi runder et bestemt antal, der “synes godt om” MatematikBoost på facebook (se nedenfor), så trækkes en vinder. Beløbet bliver større og større hver gang, der trækkes. For at være med skal du like eller kommentere det opslag, der indikerer, at vi har rundet et bestemt tal. Du er så til gengæld automatisk med i lodtrækningen. Og du kan jo i princippet være heldig at vinde flere gange.

Sådan fordeler gavekortene sig

200 “synes godt om” = 200 kr. Heidi Grundsøe blev udtrukket som vinder 2. nov. 2016.
300 “synes godt om” = 300 kr. Susie Toft Christiansen blev udtrukket som vinder 20. aug. 2017
400 “synes godt om” = 400 kr. Mads Roald Klarskov Skadberg blev vinder d. 24. sept. 2017
500 “synes godt om” = 500 kr. Michala Søgård Simonsen vandt d. 21. oktober 2018
600 “synes godt om” = 600 kr.
700 “synes godt om” = 700 kr.
800 “synes godt om” = 800 kr.
900 “synes godt om” = 900 kr.
1000 “synes godt om” = 1000 kr.
1100 “synes godt om” = 1100 kr.
1200 “synes godt om” = 1200 kr.
1300 “synes godt om” = 1300 kr.
1400 “synes godt om” = 1400 kr.
1500 “synes godt om” = 1500 kr.
1600 “synes godt om” = 1600 kr.

Vindernavnene samt dato offentliggøres løbende herover.
Vinderne får direkte besked via facebook.

Praktisk

Gavekortet kan bruges til et af disse forløb.
Vinderen er velkommen til at videregive gavekortet til en anden.
Gavekortet kan ikke kombineres med andre tilbud eller rabatter.
Den måned gavekortet udtrækkes, skal forløbet bookes. (Gælder dog ikke juli og december).
Beløbet fratrækkes den oprindelige pris, og det resterende beløb faktureres.

matematik-gavekort

Facebook har ikke noget med denne konkurrence at gøre.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.

Kh Trine M. Lønfeldt
Underviser · Coach · Mentor

Eksamensangst – 7 simple tips til dig

Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, så kender du muligvis til eksamensangst!

Når jeg skal fremlægge, er det forbundet med mere end almindelige sommerfugle i maven?
Jeg rækker meget sjældent hånden op i timerne? Ofte kun når jeg kender svaret?
Og jeg er tit nervøs, når jeg skal tale i en større forsamling?

Det er helt ok at være en smule nervøs og spændt, når du skal præstere. Det får dig faktisk til at yde dit bedste og præstere bedre. Der hvor eksamensangsten spøger, er når din tilstand påvirkes uhensigtsmæssigt med ubehag og uro – og klappen går (helt) ned!.

Eksamensangst kan blive en ond spiral. Det starter ofte ved dine tanker, som kommer til at præge din fysiske tilstand som så til sidst negativt påvirker din præstation. Kender du det?

Perfektionisme, lavt selvværd og faglige vanskeligheder nævnes ofte som årsager til eksamensangst. Alle tre ting har med DIG at gøre. Det handler bl.a. om, hvad du tænker om dig selv, og hvordan din tilstand er.

 

Her er 7 simple tips, som kan medvirke til at dæmpe din eksamensangst.

  1. SOV. Din krop har brug for 8-9 timers søvn.
  2. TRÆN. Dyrk motion og få pulsen op. Det påvirker din mentale tilstand positivt.
  3. SLAP AF. Afsæt tid til pauser og meditation, så du træner det at finde ro.
  4. HAV SELVKONTROL. Log af alle sociale medier og beslut dig til, at de ikke skal forstyrre dig.
  5. LAV EN PLAN. Lav en ugeplan. Så er der stor sandsynlighed for, du bliver optimalt forberedt.
  6. SPIS SUNDT. Hold dit blodsukker stabilt og spis det, der giver dig energi.
  7. FÅ HJÆLP. Hvis du er villig til ovenstående, og har brug for at tage det sidste skridt til at få helt styr på din eksamensangst, så tilbyder jeg 3 online samtaler. I den første samtale taler vi om de tanker og overbevisninger, du har om dig selv. Støtter eller hæmmer de dig? I samtale to får du to konkrete værktøjer, der kan hjælpe dig med din fysiske og mentale tilstand. Det er to effektive redskaber, du vil have glæde af altid. Sidste samtale afhænger af din situation og dit specifikke behov, så den planlægges sammen med dig.

 

Er du klar til at møde din eksamensangst – inden den møder dig? Ved bevidst at gå ind i din frygt med power, så lærer du at tackle din eksamensangst. Ønsker du hjælp til eksamensangst – klik her. For pris – klik her

Kh Trine M. Lønfeldt
Underviser · Coach · Mentor

eksamensangst

 

 

 

 

Hvad er din (matematik-) udfordring?

HVAD TÆNKER DE ANDRE OM MIG?

Jeg har endnu ikke siddet med to, der har samme matematik-udfordring. Dog volder ligninger, procent og lineære funktioner altid de ældste elever en del besvær. Men…

Der et mønster… At mange ikke TROR på, at de er dygtige nok i matematik. Mange tror, de er bagud (i forhold til andre), og andre igen tør ikke række hånden op, fordi de tænker, “hvad andre” tænker om dem samt om det, de siger, er forkert.

Sådan må det ikke være. Derfor kaster jeg lys på det, de går og fortæller sig selv, når jeg sidder sammen med de unge mennesker.

En af de elever, jeg har haft Matematik-Boost med hen over både 6. og 7. klasse fortæller: “Jeg var egentlig slet ikke så meget bagud, som jeg troede, og jeg har lært at tro på mig selv. Matematik-Boost har været en stor øjenåbner for mig.”

HVAD TÆNKER JEG OM MIG SELV?

Jeg synes, det er mega modigt og sejt at sige ja til et Matematik-Boost. Det vidner om rigtig mange ting. Bl.a. at være villig til at “booste” sig selv, fordi noget ikke er, som man ønsker. Fagligt som mentalt. Samt at være villig til at investere tid og energi i sig selv, så du kan se dig selv med nye øjne.

Herunder kan du se hvad andre siger efter et endt Matematik-Boost“Du skulle tage at prøve det. Det kan nemlig også være sjovt at have matematik”, siger Kathrine.

matematik_udtalelser

Kh Trine M. Lønfeldt · Underviser · Coach · Mentor · Tlf. 2324 8627

Sæt gang i matematikken med disse 50 ord!

Matematik er også et sprogfag! Hvor ofte taler I matematik hjemme hos jer? Jeg mener – rundt om bordet, når I spiser aftensmad? Frivilligt? En del børn støder (desværre) først på matematikkens ord i skolen – eller sammen med mig.

Matematikken er alle vegne… Brug og snak om det I møder og er stødt på i løbet af dagen og fortæl om det, der rør sig i aviser og blade – ud fra matematiske perspektiver.

Her er en ordliste med 50 ord, som kan sætte gang i dit matematik-sprog:

  • Rabat
  • Indkomst
  • Længde
  • Omkreds
  • Grundlinje
  • Areal
  • Rumfang
  • Statistik
  • Brøker
  • Forkorte
  • Forlænge
  • Procent
  • Decimaltal
  • Moms
  • Vækst
  • Sum
  • Vinkelsum
  • Ciffer
  • Trecifrede tal
  • Statistik
  • Geometri
  • Omregning
  • Måling
  • Omskriv
  • Beregn
  • Angiv
  • Forklar
  • Talfølge
  • Målestoksforhold
  • Kvadrat
  • Rektangel
  • Trekant
  • Cirkel
  • Kugle
  • Kasse
  • Negative tal
  • Plus, Minus, Gange, Divedere
  • Enere, Tiere, Hundreder, Tusinder etc.
  • Radius, Diameter
  • Diagonal
  • Højde
  • Udsnit
  • Hastighed
  • Kurser
  • Valuta
  • Døgn
  • Værdi
  • Perspektiv
  • Koordinater
  • Funktioner

Der findes endnu flere ord – mange hundreder, der knytter sig til matematikkens sprog. Men start med disse og tal om matematikken, så det kommer til at fylde lige så meget som madpakker og facebook.

Kh Trine M. Lønfeldt
Underviser, Coach & Mentor

Forældresparring

Som MatematikBoost-forælder har du mulighed for at få professionel coaching og sparring omkring dit barns faglige og mentale udfordringer.

Forældresparring er en:

  • Online coachingsamtale/sparring til dig der har et “MatematikBoost-barn.”
  • Evalueringssamtale efter endt forløb med dit barn.
  • Hjælp til hvordan du understøtter dit barn fremadrettet.
  • Fortrolig en-til-en samtale…
  • …hvor du kan få vendt dine bekymringer/barnets udfordringer.
  • Mulighed for at få mentale værktøjer, så du kan støtte dit barn bedst muligt.
  • Coachende samtale med udgangspunkt i det du ønsker at opnå.

Eller noget helt andet. Ovenstående er blot et kartotek af muligheder. Du sætter dagsordenen for, hvordan du ønsker at bruge en times forældresparring. En times forældresparring løser dit jeg-kan-ikke-(mere)-hjælpe-mit-barn-med-de-faglige-og-mentale-udfordringer-problem.

Du får indsigter og værktøjer, så du bedre kan hjælpe dit barn og jeres relation bliver styrket. Med en times forældresparring – med udgangspunkt i de udfordring, du står med – vil du blive i stand til at være bedre til at skabe en ramme og hjælpe dit barn.

Heidi, der er forælder, siger:
Trine lyttede til hvad jeg sagde og kom samtidig med gode råd til, hvordan vi skulle se på netop vores barn og ikke mindst, hvordan vi skal huske at lytte til barnet. Trine virker i hele samtalen super lyttende og anerkendende. Jeg vil give mine bedste anbefalinger til Trine. 

Hvordan booker jeg og andet praktisk?
Booking: Send en besked her eller ring 23 24 86 27
Hvornår: Kan bookes før, under eller efter et MatematikBoost
Pris: 680,- kr. (inkl. moms) pr. time. (Normalpris 850,-)
Antal: Ingen begrænsninger – du booker en time ad gangen
Hvor: Online via skype, facetime eller mobil
Hvem: Underviser, Coach & Mentor Trine M. Lønfeldt

foraeldresparring

3 fejl du som forælder ikke må begå!

Her er 3 fejl du som forælder ikke må begå:

  1. Stop med at blive vred og irriteret (på dig selv og dit barn), når du hjælper
  2. Forvent (og fortæl slet) ikke at den måde, du lærte matematikken på, er den rigtige
  3. Tving ikke dit barn til at lave sine lektier!

Her er et par fif til, hvad du i stedet kan gøre:

  1. Hav meget tålmodighed
    Det træner du ved at se, lytte og spørge (undrende) ind til den måde, dit barn løser sine opgaver på. Og på den måde bliver du i virkeligheden verdens bedste rollemodel!
  2. Forstå at der er mange forskellige måder at lære på
    Ros dit barn for den måde hun løser en opgave på. Du må gerne vise “din” måde at løse det på og spørge om det giver mening. Acceptér svaret. Vores hjerner tænker og opfatter forskelligt  og tilgangen til en opgave kan starte mange forskellige steder fra, alt afhængig af, hvad der virker mest logisk for den enkelte.
  3. Tag en snak om effekten af at lave sine ting
    En del af opdragelses-ansvaret handler naturligvis om at vise vores børn på vej. Så det er ok at give din holdning til kende. Opbyg et rum hvor du “opdrager” anerkendende og tillidsfuldt ved selv at acceptere at der er mange forskellige veje. Snak også om hvordan der kan skabes et hyggeligt rum, når lektierne laves? Og spørg om hvordan du kan hjælpe bedst?

Kh Trine M. Lønfeldt
Underviser, Coach & Mentor

∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞

Bonusinfo om selvkontrol:
Vidste du, at selvkontrol betyder dobbelt så meget for børns skoleresultater som deres intelligens? Det handler om, at du skal kunne styre dig selv, sige ja og nej, motivere dig selv og disciplinere dig selv. Ifølge Sofie Münster (forfatter til bogen “Klog er noget man øver sig på“) kan meget små justeringer i måden, vi går til vores børn på, gøre en gigantisk forskel.

Du kan læse hele artiklen om selvkontrol i dette link:
Information: Selvkontrol er afgørende for børns succes