Kategoriarkiv: Din indre MatematikKriger

Kender du din indre kriger?

Hvor mange gange om dagen logger du på computeren?

Det har jeg faktisk ikke tænkt over før de sidste 14 dage. For jeg har – ved en fejl – skiftet min adgangskode. Det er noget bøvl. Alle de gange (som i hver gang!) jeg logger på, skriver jeg den gamle kode. Straks ryster de små prikker på skærmen med signalet om, at jeg (igen) har fejlet. Vaner sidder på rygraden (og i dette tilfælde i fingrene). Vaner kræver ikke den store tankevirksomhed. Faktisk kobler jeg (nok slet) ikke hjernen til, når jeg skriver koden.

Porten åbnes

Det er sådan, når vi lærer nyt og gerne vil ændre en vane, kræver det at porten til hjernen åbnes. Ikke nødvendigvis på vid gab, men evt. bare med en nøgle der låser op. Dernæst kan vi titte ind bag porten, og se hvilke muligheder der gemmer sig. Vi kan lade døren stå på klem eller låse igen. Det afhænger lidt af, om vi vil ind bag porten og udforske, det vi ser. Vil vi lære noget? Udvikle os? Lade hjernen være aktiv?

Der er intet forkert i at gå ind eller låse igen. Begge muligheder er ok. Men i mit tilfælde vil jeg virkelig gerne lade porten stå på vid gab, så jeg husker min nye kode. Jeg ved dog godt, at ting tager tid. Så jeg må væbne mig med tålmodighed. Og tid. Og øve mig dagligt i denne nye rutine. For lad mig slå fast: Ingenting kommer af sig selv. (Vist kun lommeuld og støv!)

Fejl?

Lige nu “fejler” jeg hver dag med min kode. Jeg kunne give op. Smække computeren i. Og gå i seng! Eller koncentrere mig. Fokusere. Og gøre mig umage med at skrive den lange nye kode.

Fejl

Er

Justerbar

Læring

Fejl er justerbar læring, læste jeg engang. Jeg husker ikke hvor. Den port låste jeg med det samme. Det var ikke vigtigt nok for mig at huske. Kun citatet. Eller som Nelson Mandela har sagt det:

“Jeg taber aldrig. Enten vinder jeg ellers også lærer jeg.”

Tre muligheder!

Når vi har gjort noget på en bestemt måde i lang tid, måske årevis, så er det svært at ændre.
Det giver dig tre muligheder:

1. Giv op. Flygt.
Løb væk med håbet om at det ikke indhenter dig.

Den løsning dur desværre ikke for mig i dette tilfælde! Det var den med at smække computeren i og gå i seng fra før.

2. Ignorer det. Frys.
Stå helt stille og lad som ingenting. Bed til at du aldrig skal forholde dig til det igen.

I mit tilfælde ville jeg sidde og glo på de rystende prikker på skærmen og ikke udrette noget hele dagen. Dur ikke!

3. Tag kampen op. Kæmp.
Find din indre kriger frem. Koncentrerer dig. Gør det bedste du på nuværende tidspunkt kan. Accepter det, der sker. Hav tillid til dig selv. Og fortsæt op ad successtigen, der gemmer sig bag porten.

Det er denne læringsproces, jeg er i lige nu. Jeg er ved at skabe en forandring. Det giver nogle gange frustration og tvivl. Men det er ok. Lige nu er jeg i en læringsproces, som handler om at huske koden. Jeg er i gang med at få koden automatiseret i min hukommelse. Det vil betyde, at mine fingre så bare taster den nye kode. På et tidspunkt. Jeg ved ikke helt hvornår.

Hvis du har mod på det, kan du prøve at finde noget, du synes er svært eller noget nyt, du er ved at lære i matematik.

Hvordan tackler du det?
Er det 1, 2 eller 3?

Husk intet er forkert. Men hvis du ønsker at blive bedre til matematik eller drømmer om at søge ind på et studie, der kræver en given karakter, så er det måske den indre kriger, du må øve dig i at møde.

Jeg ønsker dig al det bedste.

Kh Trine M. Lønfeldt // Tlf. 2324 8627

Vil du vide, hvad jeg oftest hører?

Når jeg underviser 1:1 i matematik, er det oftest nedenstående spørgsmål, jeg hører fra de 5., 6., 7., 8., 9. og 10. klasses drenge og piger, jeg sidder med.

  • Hvad skal jeg begynde med?
  • Hvordan kommer jeg i gang med en opgave?
  • Hvad skal jeg gøre?
  • Hvordan regner jeg det ud?

Eller måske er det slet ikke sådan, de unge siger. Det er nok nærmere sætninger, der bærer præg af udbrud og opgivenhed frem for spørgsmål. Så her er det, jeg oftest hører. Hver eneste uge! Flere gange…

  • Jeg kan ikke finde ud af det, fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal begynde med!
  • Jeg kan ikke finde ud af det, fordi jeg ikke ved, hvordan jeg kommer i gang med opgaven!
  • Jeg kan ikke finde ud af det, fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre!
  • Jeg kan ikke finde ud af det, fordi, jeg ikke ved hvordan jeg skal regne opgaven ud!

Altså “JEG KAN IKKE FINDE UD AF DET…” bl.a. bl.a. bl.a.

Dertil må jeg bare sige: Det passer ikke… Det siger jeg dog ikke. Jeg siger blot “…ENDNU!” Og så kigger de på mig og smiler. For lige der skaber jeg håb. Et håb som måske har været forsvundet i årevis.

Når jeg uge efter uge hører unge ytre sig om, at de ikke kan, og at alt håb samtidig er forsvundet, giver jeg dem derfor lidt kærlig modstand og samtidig en åbning ind i matematikkens verden. Og så kan vi gå i gang med at lære.

Den største fejl, du ikke må begå

En af de største fejl, unge (ofte) gør, er at tro dette:
Jeg læser opgaven = Jeg har med det samme et facit

Det vil være det samme, som at starte ferie om morgenen, og så med det samme stå i Paris! Næ, det kræver en lille rejse at komme frem til destinationen. Små skridt. Ja faktisk behøver man kun kende det næste skridt.

Løsningen

Løsningen på de unges jeg-kan-ikke-finde-ud-af-opgaven-problem kommer her. Du starter bagfra, som nemlig er facit…

Facit =

  1. Jeg læser opgaven.
  2. Jeg læser opgaven igen.
  3. Jeg tegner en skitse (hvis muligt), som kan gøre teksten visuel.
  4. Jeg overfører tallene fra teksten til tegningen.
  5. Jeg læser lige opgaven igen.
  6. Jeg tænker.
  7. Jeg finder formlen/opskriften/reglen, der kan hjælpe mig med at løse opgaven.
  8. Jeg bytter formlens bogstaver ud med tallene fra min opgave.
  9. Jeg læser opgaven igen og tænker, om jeg er på rette vej.
  10. Jeg roser mig selv for, at jeg er nået hertil.
  11. Jeg ser nu, at JEG KAN FINDE UD AF OPGAVEN.
  12. Alt er godt. Nu er jeg klar til næste opgave…

Nu tænker du måske, er det virkelig så nemt? Og ja! Det er det…

Al det bedste herfra…

Kh Trine M. Lønfeldt // Tlf. 2324 8627
Underviser · Coach · Mentor

Unge, der tror på sig selv, klarer sig bedst i matematik

Alle gik til eksamen med troen på sig selv og med hver sin matematikhistorie. Nogle for hvem matematikeksamen ville give adgang til drømmestudierne, og andre med en mere ligegyldig tilgang til prøverne. Intet er i mine øjne bedre end andet. Nogle unge ved allerede, hvad de drømmer om, mens andre endnu ikke gør.

Bedre til matematik nu

I foråret sendte jeg 16 MatematikBoost-elever til skriftlige og mundtlige matematikprøver. Forud for prøverne var gået alt lige fra seks til firetyve måneders intensivt MatematikBoost-forløb. Jeg sendte elever til eksamen, der var enormt fagligt dygtige og elever der, i mange år, har haft svært ved at knække matematik-koden, men som nu havde rykket sig. Alle blev sendt afsted med gode tip til eksamen, forståelige og anvendelige matematik-formler samt en tro på at de var bedre til matematik end da de startede til MatematikBoost.

Hvorfor klarer nogle sig bedre end andre?

Gennem en lang årrække har jeg observeret at unge, der tror mest på sig selv, klarer sig bedre til eksamen. Deres mindset er gearet til at ville udfordringerne og de er motiveret til at påtage sig opgaver. De tænker positivt om sig selv og forbereder sig mentalt og fysisk. Udholdenhed og evnen til ikke at give op ser jeg også som egenskaber, der kan føre til at den unge klarer sig godt. En anden vigtig faktor handler om synet på fejl. Jeg plejer at sige, at når vi fejler, så enten vinder du eller også lærer du. Du taber aldrig!

Udviklende og voksende mindset

Hvis du tror på, at du kan vokse og forbedre dig, så KAN du vokse og forbedre sig. Det har jeg set så mange gange hos de unge nu. Hjernen er nemlig en muskel, der er fleksibel. Den kan altid vokse og udvikle sig. Som barn lærte vi nyt ved at lege. Jo ældre vi bliver, des mere forsvinder legen desværre. En af nøglerne til at lære at tro på sig selv og blive fagligt bedre er netop ved at have en legende tilgang.

Det kræver en indsats

Intet kommer af sig selv kun lommeuld, var der en der engang sagde. Hvis du er villig til at arbejde på at forbedre dig, så bliver du også bedre. Tager du opgaverne på dig og yder en indsats, så vil du over tid rykke dig både fagligt og mentalt. Ved at give matematikken opmærksomhed, fordybe dig i det faglige og gøre dig umage kan være med til, at du klarer dig bedre.

Er det dig eller dine forældre?

Det er altid rart, når andre tror på en. Det kan være vejen til at lære at tro på sig selv. De elever, der selv ønsker et MatematikBoost (på forældrenes opfordring), er ofte de elever, der rykker sig allermest. Jeg ser en helt anden indre motivation til at ville klare sig bedre, og allerede der begynder troen på sig selv.

Vil du læse mere om ovenstående, findes der et norsk forskningsprojekt, der understøtter mine erfaringer. Mestringsforventninger i matematik.

Kh Trine M. Lønfeldt // Tlf. 2324 8627
Underviser & Coach

Sæt gang i matematikken med disse 50 ord!

Matematik er også et sprogfag! Hvor ofte taler I matematik hjemme hos jer? Jeg mener – rundt om bordet, når I spiser aftensmad? Frivilligt? En del børn støder (desværre) først på matematikkens ord i skolen – eller sammen med mig.

Matematikken er alle vegne… Brug og snak om det I møder og er stødt på i løbet af dagen og fortæl om det, der rør sig i aviser og blade – ud fra matematiske perspektiver.

Her er en ordliste med 50 ord, som kan sætte gang i dit matematik-sprog:

  • Rabat
  • Indkomst
  • Længde
  • Omkreds
  • Grundlinje
  • Areal
  • Rumfang
  • Statistik
  • Brøker
  • Forkorte
  • Forlænge
  • Procent
  • Decimaltal
  • Moms
  • Vækst
  • Sum
  • Vinkelsum
  • Ciffer
  • Trecifrede tal
  • Statistik
  • Geometri
  • Omregning
  • Måling
  • Omskriv
  • Beregn
  • Angiv
  • Forklar
  • Talfølge
  • Målestoksforhold
  • Kvadrat
  • Rektangel
  • Trekant
  • Cirkel
  • Kugle
  • Kasse
  • Negative tal
  • Plus, Minus, Gange, Divedere
  • Enere, Tiere, Hundreder, Tusinder etc.
  • Radius, Diameter
  • Diagonal
  • Højde
  • Udsnit
  • Hastighed
  • Kurser
  • Valuta
  • Døgn
  • Værdi
  • Perspektiv
  • Koordinater
  • Funktioner

Der findes endnu flere ord – mange hundreder, der knytter sig til matematikkens sprog. Men start med disse og tal om matematikken, så det kommer til at fylde lige så meget som madpakker og facebook.

Kh Trine M. Lønfeldt
Underviser, Coach & Mentor

Er du klar til 9. klasses slutspurten?

Det lange seje matematik-træk i skolen virker. For de elever der ikke blev hægtet af i 6.-7. klasse.

For det er nemlig sådan, at i 8. og 9. klasse så forholder undervisningen sig endnu mere til matematikkens opskrifter ud fra virkelighedens verden, og der modelleres rundt med alle de færdigheder, der er lært.

Og hvis du aldrig (rigtig) har fået lært færdighederne (på en for dig forståelig måde), så er du sat. Og tænker måske bare på, hvordan du kan snige dig uden om, at andre opdager dine mangler. Lige ind til du skal til prøverne til sommer!

Jeg ved, at du ikke behøver blive ved med at være lige der, hvor du er nu. For med et MatematikBoost kan du i rolige og trygge omgivelser lære matematikkens fundamenter og derefter bygge alle murstenene ovenpå. Med 10 intensive 1:1 timer kan du rykke dig helt enormt.

Er du klar til at (gen)finde troen på dig selv? Er du klar til (igen) at blive god til matematik? Og er du klar til selv at gøre en indsats? Jeg glæder mig til at møde dig.

Kh Trine M. Lønfeldt | Tlf. 2324 8627 | Send en besked her

Matematik ER ikke lige let for alle, men det kan læres

Området i hjernen hedder Sulcus Interparietalis, og  hjerneskanninger har vist, at dette område er særligt aktiv, når vi laver matematik. Samtidig er det også et område, der ændrer sig, jo mere vi træner vores matematiske evner.

Ovenstående citat er fra en artikel i Videnskab.dk, der hedder: “Derfor er matematik ikke lige let for alle“.

Hjerner der laver matematik (hver dag), bliver bedre til matematik. Erfaringen har netop vist mig, at uanset hvor du er i dine matematiske færdigheder og forståelse af matematikken, så sker der en positiv forandring ved træning og fokus på det, der trænes. For mig  handler det rigtig meget om, at se, lytte og forstå hvordan det enkelte barn tænker. Hvad er det, der foregår inde i hovedet? Det er interessant. Det er nemlig koden til at hjælpe.

Matematik er noget, vi i princippet alle er født med en evne til at lære, men nogle har en genetisk mutation, der gør, at de har sværere ved at forstå betydningen af tal og mængder end andre. Med de rette redskaber, så tror vi at talblinde kan blive bedre ved at forbinde deres talforståelse med andre områder af hjernen og typer intelligens, for eksempel vores forståelse for rumlighed, siger Stanislas Dehaene i artiklen.

Jeg tror på, at grunden til at effekten af matematik-boost er stor, netop handler om intensiv træning (en-til-en). Der er plads til at vi træner forståelsen (af fx brøker) på alle mulige (auditive, visuelle, kropslige og kognitive) måder. Der er TID til fordybelsen, læringen, forståelsen og individuelle hensyn. Den personlige relationen og interaktionen mellem mig og barnet er også af stor betydning. En high-five engang i mellem, et grin, ros og komplimenter og ærlighed omkring det faglige niveau er alt sammen med til at matematik-boost giver et fagligt og mentalt løft. Til alle.

Kh Trine M. Lønfeldt | Tlf. 2324 8627 | Kontakt mig – klik her.

Jeg er uddannet lærer med matematik som linjefag samt LifeCoach fra Sofia Manning.