Kender du din indre kriger?


Hvor mange gange logger du på din computer om dagen?
Det har jeg faktisk ikke tænkt over før de sidste 14 dage. For jeg har – ved en fejl – skiftet min adgangskode. Det er noget bøvl. Alle de gange (som i hver gang!) jeg logger på, skriver jeg den gamle kode. Straks ryster de små prikker på skærmen med signalet om, at jeg (igen) har fejlet. Vaner sidder på rygraden (og i dette tilfælde i fingrene). Vaner kræver ikke den store tankevirksomhed. Faktisk kobler jeg (nok slet) ikke hjernen til, når jeg skriver koden.


Porten åbnes.

Det er sådan, når vi lærer nyt og gerne vil ændre en vane, kræver det at porten til hjernen åbnes. Ikke nødvendigvis på vid gab, men evt. bare med en nøgle der låser op. Dernæst kan vi titte ind bag porten, og se hvilke muligheder der gemmer sig. Vi kan lade døren stå på klem eller låse igen. Det afhænger lidt af, om vi vil ind bag porten og udforske, det vi ser. Vil vi lære noget? Udvikle os? Lade hjernen være aktiv?

Der er intet forkert i at gå ind eller låse igen. Begge muligheder er ok. Men i mit tilfælde vil jeg virkelig gerne lade porten stå på vid gab, så jeg husker min nye kode. Jeg ved dog godt, at ting tager tid. Så jeg må væbne mig med tålmodighed. Og tid. Og øve mig dagligt i denne nye rutine. For lad mig slå fast: Ingenting kommer af sig selv. (Vist kun lommeuld og støv!)


Fejl?
Lige nu “fejler” jeg hver dag med min kode. Jeg kunne give op. Smække computeren i. Og gå i seng! Eller koncentrere mig. Fokusere. Og gøre mig umage med at skrive den lange nye kode.

Fejl

Er

Justerbar

Læring

Fejl er justerbar læring, læste jeg engang. Jeg husker ikke hvor. Den port låste jeg med det samme. Det var ikke vigtigt nok for mig at huske. Kun citatet.

Eller som Nelson Mandela har sagt det:

“Jeg taber aldrig. Enten vinder jeg ellers også lærer jeg.”

 

Tre muligheder!
Når vi har gjort noget på en bestemt måde i lang tid, måske årevis, så er det svært at ændre.
Det giver dig tre muligheder:

 

1. Giv op. Flygt.
Løb væk med håbet om at det ikke indhenter dig.

Den løsning dur desværre ikke for mig i dette tilfælde! Det var den med at smække computeren i og gå i seng fra før.

 

2. Ignorer det. Frys.
Stå helt stille og lad som ingenting. Bed til at du aldrig skal forholde dig til det igen.

I mit tilfælde ville jeg sidde og glo på de rystende prikker på skærmen og ikke udrette noget hele dagen. Dur ikke!

 

3. Tag kampen op. Kæmp.
Find din indre kriger frem. Koncentrerer dig. Gør det bedste du på nuværende tidspunkt kan. Accepter det, der sker. Hav tillid til dig selv. Og fortsæt op ad successtigen, der gemmer sig bag porten.

Det er denne læringsproces, jeg er i lige nu. Jeg er ved at skabe en forandring. Det giver nogle gange frustration og tvivl. Men det er ok. Lige nu er jeg i en læringsproces, som handler om at huske koden. Jeg er i gang med at få koden automatiseret i min hukommelse. Det vil betyde, at mine fingre så bare taster den nye kode. På et tidspunkt. Jeg ved ikke helt hvornår.

 

Hvis du har mod på det, kan du prøve at finde noget, du synes er svært eller noget nyt, du er ved at lære i matematik.

Hvordan tackler du det?
Er det 1, 2 eller 3?

Husk intet er forkert. Men hvis du ønsker at blive bedre til matematik eller drømmer om at søge ind på et studie, der kræver en given karakter, så er det måske den indre kriger, du må øve dig i at møde.

Jeg ønsker dig al det bedste.

Kh Trine M. Lønfeldt