Hvordan foregår MatematikBoost
at lade børn og unge få del i min ro - er min styrke.
Jeg lægger stor vægt på...
Et trygt, tillidsfuldt og autentisk samvær.
En ærlig relationen så fagligheden kan øges.
Følelsen af at have det rart sammen.
Første gang, vi møder hinanden, finder jeg ud af, hvem du er og hvordan din matematik-hjerne tænker. På den måde kan jeg bedst hjælpe dig.
Jeg forbereder mig hver gang specifikt til timerne med dig. Du oplever, at vi arbejder målrettet med dine udfordringer - enten det jeg forbereder eller dine lektier/afleveringer. Måske har du arbejdet med noget i skolen, som du ikke lige forstod. Så kigger vi på det.
Du sætter dagsordenen. Men kan også trygt læne dig tilbage og lade mig holde dig og få dig derhen, hvor du ønsker.
Når vi har MatematikBoost, så hygger og knokler vi på en gang. Og pludselig er tiden gået. Tro mig…
Stort set alt kan lade sig gøre...
MatematikBoost er meget fleksibelt, fordi det kun er dig og mig. Og måske en af dine forældre?
Onsdage kører jeg hjem til dig i postnummer 5700. Torsdage og fredage kan du komme til Svendborg. Passer det dig bedst at få onlineundervisning, fordi du bor længere væk, så tilbyder jeg onlinetider mandage og tirsdage.
Erfaringen viser mig, at “det at gå til MatematikBoost” hver xxxdag kl. 12.34 giver ro og stabilitet. På den måde starter vi godt op, da gentagelse, struktur og tryghed er gode egenskaber at have med sig ind i matematikken.