Til lærere
Kære matematiklærer
Undrer du dig over, hvorfor mange elever ikke husker matematikken? Eller hvorfor hun ikke lærer regnereglerne, når nu I har haft det så mange gange?
Ønsker du at flere elever deltager i timerne?
Så tror jeg ikke, du er alene!
Jeg er interesseret i og nysgerrig efter, hvorfor så mange børn og unge...
lukker (helt) af for matematikken?
har dårlig hukommelse og paratviden?
ikke tør række hånden op i timerne?
giver op inden de er begyndt?
oprigtigt tror de ikke kan?
mister motivation i teenageårene?
… [sæt selv din undren ind]
For….
Hvad er egentlig en almindelig matematiktime nu om dage?
Hvornår er det normalt, at tabellerne sidder på rygraden?
Hvilken læring og undervisning virker bedst? For mig? For eleven?
Hvordan vurderer jeg den enkelte elev?
De - og mange andre - spørgsmål stiller jeg ofte mig selv.
Matematik er følelser
Jeg - Trine M. Lønfeldt - har været skole-ansat og arbejdet som matematiklærer i en årrække. Jeg har undervist elever i matematik på alle klassetrin og haft elever igennem de skriftlige og mundtlige prøver - også som censor. De sidste mange år har jeg været selvstændig underviser. Jeg har langt over 1000 en-til-en matematiktimer i rygsækken og har derfor mødt virkelig mange ansigter og ord fra børn og unge.
Hvad vedkommer det dig, tænker du måske? Jo, nu skal du høre. Matematik handler slet ikke (kun) om tal. Men om følelser!
For tænk lige over det her spørgsmål, inden du læser videre. Hvorfor er din skoleleder en god leder?
Jeg gætter på, det ikke er fordi han er megadygtig til powerpoint, kopiering og excelark! Altså hans færdigheder og det han kan. Du vil højst sandsynligt svare noget i retning af…. Fordi han lytter. Er en rar person. Tør tage beslutninger. Eller noget helt fjerde, femte og sjette… Altså nogle af de menneskelige egenskaber og for den han er.
matematik-coaching
MatematikCoaching er en metode til at styrke selvværdet i matematik. Når barnet bliver bevidst om egne målsætninger og fokuspunkter, sker der forandringer.
Vil du vide mere?
MatematikCoaching er individuelle samtaler, der hjælper børn og unge med selvværdet. Disse samtaler skaber uden tvivl mere glæde, trivsel og mentale løft, der smitter af på fagligheden. MatematikCoaching er til børn og unge, der bøvler med troen på sig selv.
Jeg har mødt børn, som ærligt fortæller, at matematik ikke er yndlingsfaget. Enkelte siger ligefrem, at de “hader matematik” - og helt har opgivet at blive bedre til matematik. Andre igen deltager minimalt i matematiktimerne, fordi de ikke tør række hånden op eller er usikker på, om de “gør det rigtige”, når de arbejder selv.
Sådan skal det jo ikke være. MatematikCoaching er et effektivt værktøj til at lære og gøre noget andet. MatematikCoaching skaber lethed, håb og nye retninger.