Den lange version af mit (arbejds)liv kommer her.
Mens mine to vidunderlige drenge vokser og lærer livets søde chokolade og sure citroner at kende, bruger jeg de næste 10 år på at arbejde med…
Klummer, blogging, e-bøger, nyhedsbreve, annoncetekster og salgsbreve. Jeg skriver mest mit eget og arbejder også for mange forskellige kendte og selvstændige.
Salg - det kolde kanvas og det varme messe, indkøb, samarbejdsaftaler, forretningsplaner, PR og markedsføring.
Online-handel, søgeoptimering, adwords og alt hvad der rører sig i den digitale verden. I 2008 har jeg egen webshop, er aktiv på Amino og får kendskab til flere dygtige mennesker. Jeg ligger nr. 1 på Google med søgeordet “Miljøvenlige indkøbsnet”. Måske havde jeg været millionær i dag, hvis jeg var fortsat. Men jeg ville hellere udvikle mine børn end min forretning. Det er jeg blevet langt mere rig af.
Efterskoleelever, teater-glade børn, grundskoleelever, skuespillere, lokale forretningsdrivende, politikere, teaterdirektører og adventure-folk.
Selvudvikling gennem naturen, en coachuddannelse, egenterapi, en certificering som mindfulness instruktør, yoga, tfw og vandring.
2015 er året, hvor MatematikBoost™ bliver født. Jeg skriver et blogindlæg fra hjertet. 10 minutter efter har jeg den første henvendelse. Som konverteres til den første kunde. Jeg kan mærke, at mit 42. år er året, hvor jeg finder arbejdsro og mit ikigai.
I 2020 udkommer matematikbogen BESTÅ med dine og mine MatematikOpskrifter. En bog som bliver til, fordi der manglede en forfriskende formelsamling til udskolingen. Bogen har solgt i over 7.000 eksemplarer.
I 2021 udgiver jeg endnu en matematikbog, denne gang til mellemtrinnet. Titlen er FORSTÅ MATEMATIK - på din måde. Det er en skøn blanding af at være en opslags- og fortællebog samt en notesbog. Den hjælper allerede mange 4., 5. og 6. klassesbørn, hvilket jeg er virkelig taknemmelig over. Bogen lever derude i 1.000 hænder.
Nu er 2024 snart slut. Den 6. december udkommer min tredje matematikbog: MATEMATIKORDBOGEN + Formelsamling. Det er en bog til hele familien, som kan bruges fra skolestart til sidste skoledag.