Karoline fik et fagligt og mentalt løft i matematik

“Jeg er lige kommet ud fra matematik. Troede aldrig jeg skulle sige det, men det var mega hyggeligt. Jeg har fået så meget ud af at være på MatematikBoost hos dig. Tuuusind tak. Jeg begyndte at græde af glæde.”

Sådan skrev Karoline i 9. klasse til mig lige efter hendes mundtlige matematik-eksamen. Hvis hun bestod, ville hun blive glad, havde hun fortalt mig i påsken. Karoline troede ikke, det var muligt at bestå. Og da slet ikke at få 7 i mundtlig matematik!

Hvordan kan det lade sig gøre, at Karoline rykker sig 2-3 år på et enkelt forløb med MatematikBoost? MatematikBoost handler om meget mere end matematik. For mig er relationen hele fundamentet. Timerne med MatematikBoost handler om at mærke tryghed og samhørighed, have følelsen af at høre til og ikke mindst at vi hygger os og har det rart. Herunder kan du få en stærkere fornemmelse af, hvordan jeg arbejder. 

  • ANERKENDELSE & ROS
    At give hinanden en high-five skaber fysisk kontakt. Opløftende ord kan give følelsen af sejr og succes, der igen giver lysten til at fortsætte. Anerkendelse handler også om, at være ærlig omkring det, der (nogle gange) er svært. Vi snakker om, hvilke styrker, der kan arbejdes videre med. 

  • OMFAVNELSE AF UDFORDRINGERNE
    Det er ok at være frustreret første (og anden og tredje!) gang vi møder ny og ukendt viden. Udfordringer er det, der udvikler. Her lærer vi. At omfavne udfordringerne handler om villigheden til at møde modstand og kaste sig ud i vildmarken. 

  • FINDE STRATEGIER DER VIRKER
    Matematik er reelt set “bare” en masse opskrifter. Bruger vi opskrifterne i de rigtige sammenhænge, bliver matematik nemt. Det handler om at lære at svare på spørgsmålet: Hvad skal jeg bruge for at løse denne matematikopgave?

  • STIMULERE DET VOKSENDE MINDSET
    Hjernen er en muskel, vi træner ved at lære lidt hver dag. Det betyder, at vi må gøre os umage og gøre en indsats. Jeg tror på, at vi bliver klogere, jo mere åbent vi møder en opgave. Derfor et modet til at kaste sig ud i matematikken værdifuldt at mestre.

  • ARBEJDE MED TÅLMODIGHED
    Øvelse gør mester, siger vi. Gentagelse, af det vi endnu ikke kan, er tegn på, at vi prøver at forbedre os. At blive bedre til noget kræver tid. Forandringer tager tid. Derfor bruger jeg ofte ordet endnu efter de unges opgivende udbrud.  Jeg kan ikke finde ud af det… endnu! Jeg er ikke god til matematik… endnu! Jeg kan ikke forstå det… endnu! Jeg er sådan en, der aldrig har lært det… endnu!

MatematikBoost er 1:1 privatundervisning. Karoline brugte timerne til et fagligt løft frem mod eksamen. Andre vælger et forløb med fokus på at turde række hånden mere op i timerne. Min fordel er, at jeg ikke kender de unges historier, deres faglige niveau eller indsats i skolen. Jeg møder dem med friske nye øjne. 

Jeg oplever, at den imødekommenhed gør, at de åbner op, hurtigt føler sig trygge – og så er der plads til læring.

Hvad er din største udfordring i matematik?

Kh Trine M. Lønfeldt, Stifter af MatematikBoost™

⇰ Tlf. 2324 8627 (bedst hverdage ml. kl. 10-12)

Jeg har over 20 års erfaring med børn og unge. Min baggrund er en læreruddannelse med linjefag i matematik. Jeg er certificeret coach fra Sofia Manning og Mindfulness Instruktør fra Sussanne Wexø. Jeg deler min viden og erfaring her på bloggen – og er desuden af og til gæsteunderviser på diverse uddannelsesinstitutioner.

Forrige
Forrige

Mindfulness + MatematikBoost = Balance

Næste
Næste

Unge, der tror på sig selv, klarer sig bedst i matematik